skoleintra-logo

SkoleIntra Demo

Skip to content
aespensen oktober 20141 min read

Godt i gang med den nye SkolePort - 2

Translation generated by an AI translation service

Vi fortsætter den lille serie med tips og tricks til SkolePorten. Denne gang lidt mere om, hvordan du skifter mellem gammel og ny SkolePort, og hvordan du får nem adgang til de forskellige Intra'er.

Du kan via Admin > SkolePorten afprøve den nye SkolePort og også komme ind i administrationsmodulet og redigere det eksisterende design.

Mange administratorer har allerede været på enten et åbent kursus eller et kommunalt arrangeret kursus. Flere har også lavet om på det af de eksisterende design man måske har valgt som grundlag for skolens kommende web profil.

Har man ikke selv været inde i SkolePortens administrationsmodul, er skolens SkolePort oprettet med et nyt standard design.

Standarddesignet er oprettet uden speciel menustruktur og med nogle af de gammelkendte forsideelementer (widgets): Seneste nyhed, Opslagstavle og Aktivitetskalender. Indholdet til disse widgets kommer som tidligere fra SkoleIntra, ligesom både skolenavn, adresse ol. bliver synkroniseret med SkoleIntra.

Den nye SkolePort er synlig for dem, der kender den korrekte URL, men er først skolens rigtige SkolePort, når man vælger at anvende den nye SkolePort frem for den gamle. Det skal man selv aktivere inde i SkoleIntra administration af SkolePorten. Her vælger du ”Ny eller gammel SkolePort” under Konfiguration.

Når du sætter markering i ”Benyt ny SkolePort” og gemmer opsætningen, vil det være den nye SkolePort, der er aktiv.

Skolens eksisterende webadresse vil herefter vise den nye SkolePort.

Nem adgang til andre tjenester

Har du været inde og se skolens nye SkolePort, har du i din browser måske også lagt mærke til, at SkolePort-adressen er fx: skolenavn.skoleporten.dk/sp

Kender du skolens URL, har du mulighed for at komme ind på de andre tjenester ved blot at udskifte /sp med følgende:

  • /LI giver adgang til LærerIntra
  • /PI giver adgang til ElevIntra
  • /FI giver adgang til ForældreIntra
  • /Mobil giver adgang til MobilIntra
  • /spa giver adgang til administration af SkolePorten

RELATED ARTICLES

skoleintra-logo
itslearning Danmark, Ryesgade 3A, 2200 København N
Copyright © 2024 itslearning - a Sanoma company. All rights reserved.