skoleintra-logo

SkoleIntra Demo

Skip to content
aespensen september 20151 min read

SkoleIntra – nu i engelsk udgave

Translation generated by an AI translation service

Nu bliver det lettere for engelsktalende forældre, elever og medarbejdere at følge med i skolens liv. Med (nyt) SkoleIntras seneste release kan brugerne nu selv vælge, om de vil have menupunkter og funktioner på dansk eller engelsk. Det er let at skifte sprog – og at skifte tilbage igen. Det sker under menupunktet ’Indstillinger’.

Det er blandt andet de internationale skoler i Danmark, der har efterspurgt at få SkoleIntra og notifikationsappen på engelsk, fortæller produktchef Caroline Christiansen, itslearning. Hun forventer dog, at også mange danske skoler vil få gavn af den engelske udgave.

”Vi håber, at den nye version kan være med til at forkorte vejen til skolen for de engelsksprogede forældre, der gerne vil følge med i børnenes skolegang. ’Parent Intra’ vil gøre det lettere at finde rundt i kommunikationen mellem skole og hjem. Men det vil naturligvis stadigvæk være op til fx den enkelte lærer at skrive og evt. oversætte de beskeder, der skal ud via ForældreIntra,” siger Caroline Christiansen.

Caroline Christiansen nævner, at den nye engelske udgave kan blive et skridt på vejen til, at der åbnes op for flere sprogvarianter af SkoleIntra.

”Nu vil vi se, hvordan den engelske udgave bliver modtaget og brugt. Vi vil også lytte til skoler og kommuner og derfra vurdere behovet for at lancere flere sprog. Det kunne blive i 2016”, siger Caroline Christiansen.

Den engelske oversættelse af menupunkter og funktioner omfatter intra for forældre (Parent), personale (Staff) og elever (Student).

Sådan gør du

Muligheden for at skifte sprog findes kun i 'det nye' SkoleIntra - dvs. ikke i SkoleIntra 'Classic'.

Du skal klikke på Indstillinger og derefter vælge fanen Sprog:

Vælger du engelsk, vil fx ForældreIntra se således ud:

RELATED ARTICLES

skoleintra-logo
itslearning Danmark, Ryesgade 3A, 2200 København N
Copyright © 2024 itslearning - a Sanoma company. All rights reserved.